Kursus i vandring i Boserup Skov søndag d. 31. marts 2019

Drømmer du om at vandre en længere tur, men er i tvivl om det praktiske omkring udstyr, overnatning, rutevalg, mm., så er dette kursus noget for dig.

Vi går omkring 6 km i det kuperede terræn i Boserup Skov ved Roskilde og undervejs vil du lære om:

  • Vandreruter i Danmark, Sverige og Spanien (Caminoen)
  • Udstyr, der er ”need to” og ”nice to” at have med.
  • Overnatningsmuligheder
  • Turmad og kogegrej
  • Fortræning og  vandreteknik
  • Rejseudbydere

Vi laver frokost sammen, og her vil du blive præsenteret for forskelllige former for turmad.

Turen er primært rettet mod nybegyndere indenfor vandring.

Turlederen, Anne Rosell Holt, har vandret i 25 år i Danmark, Sverige, Norge, Island, Østrig, Italien, Spanien (Caminoen), Portugal, Nepal og New Zealand.

Anne, som er turens guide, vandrede på Nordkyst-caminoen i april 2018

Medbring: 
* Hav tøj på efter vejret.
* Tallerken, bestik og kop
* Snack
* Drikkelse
* Evt. noget at sidde på
* Vandrestave, hvis du har nogle.
* Vi er fælles om at bære mad, vand og kogegrej, så have  en rygsæk med, hvor der er plads til fællesudstyr.

Tidspunkt: Søndag d. 31. marts 2019 kl. 10.00-16.00

Sted: Boserup Skov. Parkeringspladsen ved siden af Boserupskolerne. Boserupvej 100. Roskilde.

Pris: 500 kr, og inkluderer kursus, frokost, kaffe, snacks og skovafgift.

Billet: Klik her for at bestille billet

Handelsbetingelser:
Klik her for at læse Klintetours handelsbetingelser 

Tilmeldingsfrist: 28. marts kl. 20

Deltagerantal: Kurset gennemføres med minimum 4 tilmeldte. Der er max 10 deltagere med på turen.

Toiletforhold: Der er muld-toiletter undervejs.

Anmeldelser af kurset:

“Annes intro til det at vandre vil være en rigtig god start for alle der ønsker at gå mere end “rundt om søen” Hun kan lære dig om udstyr, vandre teknik, mad på vejen og meget andet. Og så kender hun mange herlige steder at gå – så jeg fik gode ideer til nye steder at opdage. Tak for nyttige nye fif – og dejlig frokost.”

“Har været på ¨Kurset i vandring¨ med Anne, hvor vi fik en gennemgang af vandreture, apps, og udstyr. Hvad er ¨good to have¨ og ¨nice to have¨ og tips og råd. Vi lavede mad med forskelligt udstyr. Anne er behagelig, imødekommende og meget smilende, man føler sig velkommen. Hun delte ud med alt hendes erfaring og havde en masse forskellige udstyr med. Jeg føler mig godt klædt på, til at tage skridtet videre fra endagsture til ture med overnatning og madlavning. Tak for en super dejlig dag. Jeg kommer igen på en af dine andre arrangementer.”

“Vi har i dag været på kursus i vandring med indlagte tips til udstyr og teknik. Ingen af os har nogen erfaring med vandring så for os var det et meget lærerigt kursus, hvor Anne gav masser af gode tips om alt fra fodtøj, soveposer og passende måltider til vandreteknik, og delte ud af sin store erfaring fra sine 25 år med Vandreture rundt om i hele verden. Det har givet os lyst og mod på at komme igang med at vandre længere ture og forhåbentligt er vi at finde på Caminoen en skønne dag 😊 Tak for en skøn dag med herlig frokost”

Anne Rosell Holt glæder sig til at give dig viden og mod på vandreoplevelser i ind- og udland