Logo for FNs verdensmål

Som person er jeg empatisk og omsorgsfuld. Derfor går jeg op i, om både mine medmennesker og fremtidige generationer har mulighed for at leve et godt liv. Min omsorg gælder også naturen, som vi skal passe på og sikre gode vilkår.

Derfor tager jeg i Klintetours en række bevidste valg og initiativer for en bæredygtig udvikling med udgangspunkt i FN´s Verdensmål. Læs hvad jeg konkret gør ift. Verdensmål 3, 11, 12, 15, 15 og 17 længere nede på denne side.

Ansvarlig og meningsfuld turisme

I 2025 blev Klintetours udvalgt af Tourism Cares og VisitDenmark til det internationale Meaningful Travel Map — en anerkendelse, der gives til turismeaktører, som gør en positiv forskel i deres lokalsamfund og arbejder bæredygtigt og ansvarligt. Kun ti aktører i hele Danmark er udpeget.

For mig er det en vigtig bekræftelse af det arbejde, jeg lægger i at skabe naturmøder med omtanke. På alle mine ture tager jeg hensyn til landskabet, lokalmiljøet og de spor, vi sætter — og værner samtidig om at give gæsterne en nærværende og meningsfuld oplevelse.

Læs mere om Tourism Care og se Meaningful Travel Map

Sundhed og trivsel‘ styrkes via naturoplevelser med ro, fællesskab, fordybelse og latter.

Jeg har en Master i naturbaseret sundhedsfremme og ofte sigter mine tilbud på at styrke deltagernes mentale sundhed via Reflektion over livsvalg; Mindfulness i naturen eller Øget forbundethed med naturen.

Eksempelvis Stille vintervandringer og Lydfortællinger i Solgårdsparken

Bæredygtige byer og lokalsamfund‘ styrkes ved at jeg udbyder oplevelser i partnerskab med andre lokale virksomheder på Stevns og omegn. Herunder:

Eksempelvis Kulinariske vandreture

Ansvarligt forbrug og produktion‘ er en gennemgående værdi i min virksomhed.

  • Mine arrangementer foregår til fods, hvilket har en meget lav klimabelastning.
  • Jeg angiver, hvordan man kan komme til mine ture med offentlig transport.
  • Mad og drikke jeg serverer på ture er lokalproduceret og der kan vælges vegetarisk menu.
  • Intet engangsservice. Service er hovedsagligt købt i genbrugsbutikker.
  • Arbejdstøj er af brands, der tager hensyn til miljø og klima.
  • Jeg er stærkt inspireret af “Minimalisme” og “Slow living”, hvilket afspejles i min levevis og formidling

Eksempelvis Stillevandring om Slow Living

Livet i havet‘ styrkes via naturoplevelser, der øger detaljernes viden om havet.

At styrke deltagernes lyst til at passe på naturen er både et fagligt mål og en grundlæggende drivkraft i mit arbejde.

Eksempelvis: Ord ved havet – litterær gåtur

Livet på land‘ styrkes via naturoplevelser, hvor både hjerne, sanser og følelser sættes i spil. Det kan øge følelsen af samhørighed med naturen og fremme motivation for at værne om livet på land.

Eksempelvis: Koncertvandringer

Partnerskaber for handling‘ styrkes ved, at jeg er initiativrig deltager i forskellige lokale fora. Herunder:

Klimaregnskab 2025

Klintetours samlede estimerede udledning: ca. 0,55 ton CO₂

Primær kilde

Transport i forbindelse med afvikling af ture:
3.749 km, hvilket udleder cirka 500–560 kg CO₂

Øvrige kilder

Elforbrug til computerarbejde: ca. 5 kg CO₂
Digitalt forbrug og arbejdstøj: <20 kg CO₂

Klimakompensation

Udledningen har jeg klimakompenseret gennem et bidrag til Klimaskovfonden, som rejser ny, permanent skov i Danmark med dokumenteret CO₂-optag.

Skovene etableres med fokus på biodiversitet, grundvandsbeskyttelse og langsigtet kulstoflagring. Kompensationen dækker virksomhedens samlede årlige udledning.

Kompensation erstatter ikke reduktion.

Fokus for reduktion i 2026

Den væsentligste reduktionsmulighed ligger i mit valg af transportmiddel.

Min plan for 2026 er at erstatte nogle ture i bil med elcykel.

snoegen gammelt egetrae jaegerspris nordskoven

Du skal plante et træ

“Du skal plante et træ.” Sådan skrev Piet Hein om at gøre én gerning, som lever videre og har betydning for fremtiden.

Billedet her er fra mig ved Snoegen i Jægerspris — et egetræ, der har stået i 6-700 år.

Træerne, der plantes i dag, er små nu. Men tanken er, at de over tid vokser sig store og bliver stående — måske i generationer — og bidrager til at binde den CO₂, som jeg har udledt.