fbpx
Dette er en fredfyldt vandretur med mindfulness. Vi nyder de smukke og stemningsfyldte rammer omkring Vallø Slotspark. Guiden sørger for forplejning og udstyr, så du skal bare møde op og nyde en efterårsdag i naturen.

Sted

Vallø Slot i nærheden af Køge

Tidspunkt

Lørdag d. 11. september 2021 kl. 11 - 15

Pris

395,- kr for 4 timers guidet tur med frokost.

Længde

Ca. 5 km.

På denne vandretur vil du både opleve den smukke natur omkring Vallø Slot og finde ro med mindfulnessbaserede naturmeditationer. De gamle træer, fuglene, vandet og sensommerfarverne vil hjælpe dig til at koble af og få ro i sindet. En mindre del af turen foregår i stilhed.

Vi spiser frokost i det grønne undervejs.

Din guide på turen er Anne Rosell Holt, som er specialist i sundhed i naturen. Anne er mindfulness-instruktør og master-studerende på Københavns Universitet i Naturbaseret terapi og sundhedsfremme.

Anne Rosell Holt Klintetours guide

Praktisk info

Dato og tid

Lørdag d. 11. september 2021 kl. 11.00 – 15.00

Start og slutsted

Vallø Slot, Slotsgade 4, 4600 Køge. Vi mødes på broen over voldgraven, som leder til slottes hovedindgang. Den ligger umiddelbart overfor Vallø Slotskro.

Parkering

Der er gratis parkering. Se kort ovenfor.
Det tager et par minutter at gå fra P-pladsen til mødestedet

Offentlig transport

Østbanen kører mellem Køge station og Vallø station. Fra stationen er der 1,4 km til slottet. Du kan også bestille en “Flextur” fra Køge Station til Vallø slot eller bestille en “Plustur” fra fx Strøby og til slottet.

Klik her for at læse om Flextur og Plustur på Stevns Kommunes hjemmeside

Mad og udstyr

Anne har indkøbt vand og mad til alle fra Det sunde køkken. Du kan vælge imellem:

  • Laksesandwich – groft brød med forskelligt grønt, cream cheese smørelse og dilddressing.
  • Kyllingesandwich – groft brød med forskelligt grønt, aubergine smørelse og pestodressing
  • Vegansk bowl – med bulgur, kikærter, forskelligt grønt og sweet chili dressing

Anne medbringer også siddeunderlag af forskellig slags. Du vælger selv, hvilket du ønsker at sidde og bære på. Der medfølger en bæresele til lammeskindet.

Ved mødestedet får du udleveret din mad, dit vand og dit udstyr, så du skal medbringe en rygsæk, som er stor nok til at rumme dette.

Påklædning

Hav tøj på efter vejret. Hellere for meget end for lidt, da vi er stillesiddende en del af tiden.

Forudsætninger

Turen er ikke anstrengende, men du skal kunne gå i let ujævnt terræn og kunne sidde på liggeunderlag på jorden.

Pris og billet

Turen koster 395,- kr. og inkluderer

  • Guide
  • Frokost og vand
  • Lån af udstyr
  • Skovleje til Vallø Stift.

Klik her for at købe billet

Tilmeldingsfrist: 7. september 

Klik her for at læse handelsbetingelser

Gavekort

Har du et gavekort fra Region Sjælland, som du ønsker at indløse til denne tur, så skriv til Anne, så fortæller hun dig, hvordan det foregår. Skriv på anne@klintetours.dk

Aflysning

Der sker normalt ikke aflysninger på grund af vejret. Skulle det ske, får du direkte besked pr. sms og du får alle pengene retur.

Deltagerantal

Turen gennemføres ved 6 tilmeldte. Der er max 18 deltagere.

Toiletforhold

Der er toiletter i Vallø slotpark.

Leave a Reply