OBS
Denne side er udarbejdet i forbindelse med Anne masterspeciale, således at test-personerne kunne aflytte 4 af de planlagte 8 fortællinger.
Der er ansøgt om midler til at realisere Lydfortællinger i Solgårdsparken.
Lykkes det at fundraise midlerne vil de nedenstående fire fortællinger viderebearbejdes pba. af test-personernes feed back og de 4 resterende fortællinger vil blive udviklet.
Ligeledes bliver hjemmesiden mere brugervenligt designet.
Fortællingerne og hjemmesiden er således blot foreløbige udkast.
Med venlig hilsen
Anne
Lad os være mennesker!
Lydfortællingen Lad os være mennesker! lader dig opleve Solgårdsparken gennem spændende og poetiske fortællinger, hvor du undervejs inviteres til at gå på opdagelse og reflektere.
Du kommer til at gå herfra med nye perspektiver på parken, historien, naturen og det gode liv.
De otte fortællinger er enkeltstående, så du kan lytte til én, et par stykker eller alle sammen efter tid og lyst.
Medbring smartphone, høretelefoner og evt. et siddeunderlag eller tæppe.

Lydfortællingerne har forskelligt sigte:

Kendskab til Solgårdsparkens
unikke kultur- og naturhistorie

Naturoplevelser og -begejstring

Reflektioner over “Det gode liv”
Placeringen af de 8 lydfortællinger

Lydfortællingerne

Ørneterassen
Ørnene er det eneste tilbageværende af det prægtige palæ: Solgården. Her var der fest, smerte og hårdt arbejde. Tag med på den 100-årige rejse fra rigmands-sommerhus til sanatorium til folkepark.
Det anbefales at starte med at lytte til denne fortælling.
XX min


Tempeltræer
Tempeltræerne har overlevet masseuddøen og katastrofer. Bliv inspireret af hvordan tempeltræerne har været et symbol for håb i kaotiske tider.
Bænken er placeret tæt på de meterhøje bambus.
7 min




Stille bænk
Forkæl dig selv med en stille stund på bænken, hvor du ikke skal andet end blot opleve naturen omkring dig. En mindfull pause i naturen kan få dig til at slappe helt af.
Bliv også inspireret af naturens vekslen mellem vækst og hvile.
12 min



Træstammer
For at understøtte et mangfoldigt liv skaber Stevns Kommune flere levesteder for vild natur. Gå på opdagelse i livet efter døden og hør om de mange dråber, der skaber en bølge af håb for fremtiden.
9 min



Egetræet
Danskernes liv og skæbne har i tusindvis af år været spundet tæt sammen med egetræer.
Træet er også en frodig enhed, der er levested for op til 1000 arter. Gå på opdagelse ved det majestætiske træ, der knejser ved Gefionsøens bred.
9 min


Praktiske oplysninger
Adresse
Solgårdsparken
Stevnsvej 26
Strøby Egede
4600 Køge
Parkering
Der er en stor parkeringsplads på Stevnsvej 26.
Toilet
Der er helårsåbne handicaptoiletter ved parkeringspladsen og ved de røde pavilloner.
Længde
Hvis du vælger at lytte til alle de 8 fortællinger, vil ruten være omkring 1, 3 km.
Der er 16 steder med bænke undervejs.
Se ruteforslag og billeder af terrænet på Outdooractive.com.
Tilgængelighed
Lydfortællingen er forholdsvis tilgængelig for personer med bevægelseshandicap.
Enkelte spots er mindre tilgængelige, og der vil ved beskrivelse af den enkelte lydfortælling være et forslag til alternativt sted med god tilgængelighed.
Nedenfor vises udvalgte billeder af stier og belægning.
Del din oplevelse
Instagram: #Lydfortællingerisolgårdsparken
Facebook: (kommer senere)
Tripadvisor: (kommer senere)

Stien i den botaniske have

Hovedstier og broer er brede

Området ved de røde pavilloner