# 2
Vær foreberedt på dit møde med “Camino-politiet”

Lige så snart du fortæller nogen, at du vil vandre på Caminoen i Spanien, er du i risiko for at møde ”Camino-politiet”. 

”Camino-politiet” består af mennesker, som har en række uskrevne love om, hvordan man vandrer Caminoen på den rigtige måde, og som har et udtalt behov for kommentere, om du gør det rigtigt eller forkert. 

I forbindelse med min Camino-vandring har jeg mødt følgende ”love”:

• ”Din rygsæk må max veje 10 % af din kropsvægt”
• ”Ægte pilgrimme sover på herbergerne”
• ” Du skal gå mindst 20-30 km om dagen”

Er du ny indenfor vandring, kan du forledes til at tro, at du skal følge disse love. Jeg anbefaler, at du lader dig inspirere – ikke diktere.
Det kan være nemmere sagt end gjort, men hvis du har gjort dig indledende overvejelser om din vandretur, er du bedre rustet til at møde Camino-politiet med en vis portion forbehold for deres love, så du vandrer Caminoen på den måde, som er rigtig for dig.

Hvorfor vil du gerne vandre Caminoen?

Start med at gøre dig nogle overvejelser om, hvorfor du ønsker at vandre Caminoen. Følgende spørgsmål kan hjælpe med at kredse årsagen ind. 

Ønsker du at vandre Caminoen for:

• Natur- og kulturoplevelserne?
• Religiøse oplevelser?
• Fysiske effekter, såsom bedre form, vægttab, bedre helbred, o.lign.?
• Socialt samvær med dine nærmeste, rejsefæller og øvrige pilgrimme?
• Mentale årsager, såsom ro i hovedet, selvtillid ved at have gennemført en udfordring, o.lign.
• Eksistentielle årsager, såsom refleksion over livet, identitet, håndtering af livskrise, o.lign. ?
• Noget helt sjette?

Når du har fundet ud af, hvad der er de primære årsager for dig, så hav det som pejlemærke for dine beslutninger for din vandretur. 

Jeg var syg af stress, da jeg besluttede mig for at vandre på Caminoen. Jeg ville vandre for at:

• Restituere fra stress
• Få et pusterum fra alle de krav, der var til mig som sygemeldt, mor, hus- og hundeejer
• Få tid og ro til at gøre det jeg havde lyst og behov for
• Tænke over livet

Det mentale og eksistentielle var altså det vigtigste for mig – hvilket indebar, at jeg bevidst valgte af være ligeglad med, hvor langt jeg gik. Nogle dage gik jeg 10 -15 km, andre 20-25 km og en enkelt dag lå jeg i sengen hele dagen og læste og slappede af. Havde jeg fulgt Camino-politiet og gået mindst 20-30 km om dagen, så ville jeg formentlig være kommet hjem mere syg af stress ved at have presset mig mere end min krop og psyke havde brug for.  

Elsker du at presse dig selv og gå langt, kan du ligesåvel blive kritiseret for at gå Caminoen for hurtigt – fx af dem som går den af religiøse eller eksistentielle årsager. Det er ikke nemt at gøre det ”rigtige”. 

Hvad har du behov for ?

Når du hører reglen om, at ”Din rygsæk må max veje 10 % af din kropsvægt”, så brug den som en reminder om, at du kan klare dig med ganske lidt, men tag det med, som er nødvendigt i forhold til dit mål med rejsen samt dine øvrige ønsker og behov. Jeg har set pilgrimme medbringe alt fra 2 – 20 kg. Behovene er altså meget individuelle. 

Jeg gik med 12 kg. Jeg vidste, at som stresset var det vigtigt, at jeg forblev tør, varm, udhvilet og mæt, og derfor havde jeg mere tøj, grej og snacks med end de fleste. Desuden valgte jeg at medbringe et par bøger, der skulle hjælpe mig til at tænke nogle ting igennem samt notesbog til at nedskrive mine tanker. 

I forhold til overnatning, så er herbergerne en god løsning, hvis du elsker primitiv, billig overnatning på sovesale. Herbergerne er også gode steder at komme i snak med andre pilgrimme. Har du derimod brug for privatliv og en god nats søvn, så tøv da ikke med at booke dig ind på de mange hoteller, som ligger på Caminoen, selvom du risikerer kommentarer fra ”Camino-politiet” om, at “ægte pilgrimme sover ikke på hotel”. 

Sovesal eller eneværelse – hvad har du brug for?

Jeg ville ikke være kommet afsted i det hele taget, hvis jeg kun skulle have sovet på herberger, for så ville jeg have været alt for bekymret for min nattesøvn – og med god grund. De nætter jeg sov på herberg, blev min nattesøvn indimellem forstyrret af de andre pilgrimme eller af kulden (Nogle herberger var uopvarmede og i april måned kunne det være ret koldt om natten). Så jeg vekslede mellem herberg og hotel – alt efter den mentale dagsform. 
  
Gå DIN vej

Gå Caminoen på den måde, som er rigtig for dig. Og hav så en fantastisk tur –  eller som man siger på spansk:  ”Buen Camino”

# 1
Mindfulness for ro og nærvær

Jeg var verdensmester i multitasking. Så gik jeg ned med stress. Mindfulness blev min vej til ro og nærvær.

Jeg husker en særlig komisk situation for en del år siden. Jeg stod i køkkenet og prøvede på en og samme tid at røre i en gryde, tømme opvaskemaskinen og bage brød på min Kitchen Aid. På et tidspunkt tog jeg mig selv i helt bogstavelig talt at snurre rundt på om mig selv. Og så grinede jeg. Jeg kunne jo godt se, hvor fjollet det var. 
I den situation var det forholdsvist let for mig at indse, at multitasking ikke var særlig hensigtsmæssigt, fordi alle 3 ting krævede en fysisk indsats, som jeg umuligt kunne gøre på én og samme tid. 
Knap så let var det for mig at indse det uhensigtsmæssige i, at jeg multitaskede i rigtig mange andre henseender. Eksempelvis:

• Når jeg puttede børn, planlagde jeg indkøb
• Når jeg drak kaffe, tjekkede jeg Facebook
• Når jeg gik tur i skoven, fandt jeg på svar til arbejdsmails 

Hvor dumt! – af flere årsager:

• Jeg gik glip af så meget hverdagsnydelse. Jeg fik ikke nydt duften af mine børn, smagt den gode kaffe og beundret naturens skønhed. Øv!
• Det var ineffektivt. Jeg kunne jo ikke skrive indkøbssedlen, mens jeg puttede mine børn. Jeg kunne ikke få sendt mailen afsted midt ude i skoven. Så jeg brugte dobbelt så meget hjerne-tid på mine opgaver end nødvendigt. Tidsspilde! 
• Min hjerne blev udmattet, fordi den aldrig fik en pause fra at planlægge, analysere, vurdere, osv.

Først da jeg lærte mindfulness, blev jeg opmærksom på min tendens til sjældent var samme “sted” med både krop og sind. 

Mindfulness handler om, at være nærværende og fuld opmærksom på nuét. Noget som mange af os var gode til som børn, hvilket er meget godt illustreret på nedenstående billede. 

Mindfulness har lært mig: 

• I højere grad at gøre én ting af gangen med fuld opmærksomhed. Dette nærvær betyder, at jeg i højere grad er fokuseret og tilstede samt nyder det jeg er i færd med.  
• At prioritere pauser – særligt mentale pauser, hvor jeg giver hjernen lov til at slappe af. Det betyder, jeg sjældent føler mig mentalt træt og udmattet. 
• At meditere og lave åndedrætsøvelser, hvilket får mig til at falde helt til ro. Samtidig får jeg mærket efter, hvordan jeg har det, så jeg i højere grad tager hensyn til dagens ressourcer og krop- og sindstilstand. 

Det er værdifulde ting at have lært i forhold til at opnå nærvær, overskud og ro.

Er mindfulness løsningen mod stress?
Stress har sjældent én enkelt årsag. Ofte har stressen rod i både:

• Belastende vilkår (fx arbejdspres,  sygdom eller arbejdsløshed)
• Manglende mestring (fx ikke at kunne prioritere, manglende pauser og søvn, følelser af skam, mm.)

Som regel skal man derfor skrue på flere parametre for at komme sig over sin stressbelastning.

• Jeg ændrede mine vilkår ved at skifte arbejde.
• Jeg mestrer stress bedre ved hjælp af Mindfulness, vandring og ophold i naturen.