Blog

# 3

For 50 år siden kom de fleste hjem fra arbejde trætte i kroppen, men friske i hovedet.

Nu er det lige omvendt. De fleste job kræver, at man vurderer, analyserer, planlægger og udvikler, så vi kommer hjem trætte i hovedet, men friske i kroppen. 

Måske mærker du trætheden allerede om eftermiddagen, hvor koncentrationen svigter og du spilder tiden med overspringshandlinger?

Det er ikke så mærkeligt, for hjernen er slet ikke skabt til at arbejde koncentreret en hel arbejdsdag i streg. 

Hjernen har brug for pauser – og her kan en bette potteplante gøre en positiv forskel for din koncentrationsevne. 

Fokuseret og spontan opmærksomhed

Når du skal skrive en rapport, udvikle nye projekter eller lære at betjene en ny maskine, har du brug for, at din opmærksomhed er målrettet og fokuseret på opgaven. Det kræver en hel del tankevirksomhed og den sidst udviklede del af hjernen – storhjernen – arbejder på højtryk for at sortere al unødig information væk, så du kan koncentrere dig om den enkelte opgave.

At kunne fokusere vores opmærksomhed har bragt os langt som race. Men som enkeltindivid betyder det nogen gange, at vi aldrig kommer så langt som til toilettet eller køleskabet, fordi hjernen putter “tissetrang” og “sult” i kategorien “Unødig information”, mens vi arbejder fokuseret på en opgave.

Kender du det?

Det er dog hårdt for din hjerne at arbejde fokuseret og målrettet samt undertrykke de “unødige” informationer.

Din hjerne bliver træt.

Det er her du oplever, at du ikke længere kan koncentrere dig. Du kan fx opleve, at du læser den samme sætning igen og igen uden at den bundfælder sig, eller du sidder med mobilen i hånden og har glemt, hvem du ville ringe til.  

Fremfor at forsøge at tvinge hjernen tilbage i fokuseret tilstand – fx med kaffe – er det langt mere hensigtsmæssigt, at du giver hjernen en reel pause, hvor den ikke skal præstere noget eller forholde sig til noget. Hvor den kan tænke på alting og ingenting.

Korte pauser på 5 -10 minutter kan være tilstrækkeligt til at din hjerne er klar til at fokusere igen. 

Genskab din koncentration med natur

Den bedste måde at restituere din hjerne på er ved at være i et miljø, hvor din hjerne kan slå over i at være 100 % spontan opmærksom. Det kan din hjerne allerbedst i naturen.

Naturen kræver ikke noget af dig og den er nem at afkode for din hjerne. Naturen er nemlig menneskets naturlige miljø, og de sanseindtryk du får i naturen, bearbejdes i den primitive del af hjernen. Derved kan din storhjerne holde fri. 

Varieret og tryg natur er det bedste miljø at restituere din hjerne i, og jo længere tid du opholder dig i naturen, jo bedre.

Det er dog de færreste forundt at gå lange ture i fabelagtig natur til dagligt, og der viser forskningen heldigvis, at mindre kan gøre det. Selv potteplanter eller en grøn udsigt fra vinduet kan give din hjerne den pause, den har brug for. 

Giv naturen din spontane opmærksomhed 

Mange af os har naturen tæt på – den største hindring for mange af os er nok snarere, at der er kamp om vores opmærksomhed. Og mange gange fristes vi til at vælge noget, som kræver vores fokuserede opmærksomhed – igen!  

  • Når jeg venter på bussen, kan jeg vælge mellem at se ud over vandet i Køge Bugt … eller fokusere min opmærkhed på min smartphone
     
  • Når jeg går tur med min veninde, kan jeg vælge at sanse alle forårstegnene i naturen …. eller fokusere min opmærkhed på en historie, hun fortæller mig 
     
  • Når jeg slapper af i sofaen efter arbejde, kan jeg vælge at se ud på fuglene på foderbrættet … eller fokusere min opmærksomhed på gæsterne i Go´aften Danmark
     
  • Når jeg holder kaffepause, kan jeg vælge at se ud på skyerne på himlen … eller fokusere min opmærksomhed på de seneste nyheder i afdelingen
     
  • Når jeg løber en tur, kan jeg vælge at lytte til fuglene, der synger … eller fokusere min opmærksomhed på en podcast

Vælger du den aktivitet, der lader din hjerne få en pause, eller vælger du den aktivitet, der kræver din fokuserede opmærksomhed?

Tidligere har jeg ikke været særlig god til at give min hjerne fri – og det har været en blandt mange årsager til, at jeg fik stress.

Nu prøver jeg ret bevidst at give plads til den spontane opmærksomhed. Jeg har sågar lavet et ophæng, der skal hjælpe mig med at huske på det 🙂 

5 forslag til hjerne-pauser

  • Skærmfri rejsetid 
  • Kig på fugle
  • Gå tur – bare for at gå tur
  • Nus dine kæledyr
  • Vand og nip dine potteplanter 

 Pas på dig selv og din hjerne!

Venlig hilsen
Anne

Brug for en længere hjernepause? 
Tag med Klintetours på tur:  Tid til Ro. Tid til dig!

# 2
Vær foreberedt på dit møde med “Camino-politiet”

Vandrekursus klæder dig på til at vandre på egen hånd

Lige så snart du fortæller nogen, at du vil vandre på Caminoen i Spanien, er du i risiko for at møde ”Camino-politiet”. 

”Camino-politiet” består af mennesker, som har en række uskrevne love om, hvordan man vandrer Caminoen på den rigtige måde, og som har et udtalt behov for kommentere, om du gør det rigtigt eller forkert. 

I forbindelse med min Camino-vandring har jeg mødt følgende ”love”:

  • ”Din rygsæk må max veje 10 % af din kropsvægt”
  • ”Ægte pilgrimme sover på herbergerne”
  • ” Du skal gå mindst 20-30 km om dagen”

Er du ny indenfor vandring, kan du forledes til at tro, at du skal følge disse love. Jeg anbefaler, at du lader dig inspirere – ikke diktere.
Det kan være nemmere sagt end gjort, men hvis du har gjort dig indledende overvejelser om din vandretur, er du bedre rustet til at møde Camino-politiet med en vis portion forbehold for deres love, så du vandrer Caminoen på den måde, som er rigtig for dig.

Hvorfor vil du gerne vandre Caminoen?

Start med at gøre dig nogle overvejelser om, hvorfor du ønsker at vandre Caminoen. Følgende spørgsmål kan hjælpe med at kredse årsagen ind. 

Ønsker du at vandre Caminoen for:

  • Natur- og kulturoplevelserne?
  • Religiøse oplevelser?
  • Fysiske effekter, såsom bedre form, vægttab, bedre helbred, o.lign.?
  • Socialt samvær med dine nærmeste, rejsefæller og øvrige pilgrimme?
  • Mentale årsager, såsom ro i hovedet, selvtillid ved at have gennemført en udfordring, o.lign.
  • Eksistentielle årsager, såsom refleksion over livet, identitet, håndtering af livskrise, o.lign. ?
  • Noget helt sjette?

Når du har fundet ud af, hvad der er de primære årsager for dig, så hav det som pejlemærke for dine beslutninger for din vandretur. 

Jeg var syg af stress, da jeg besluttede mig for at vandre på Caminoen. Jeg ville vandre for at:

  • Restituere fra stress
  • Få et pusterum fra alle de krav, der var til mig som sygemeldt, mor, hus- og hundeejer
  • Få tid og ro til at gøre det jeg havde lyst og behov for
  • Tænke over livet

Det mentale og eksistentielle var altså det vigtigste for mig – hvilket indebar, at jeg bevidst valgte af være ligeglad med, hvor langt jeg gik. Nogle dage gik jeg 10 -15 km, andre 20-25 km og en enkelt dag lå jeg i sengen hele dagen og læste og slappede af. Havde jeg fulgt Camino-politiet og gået mindst 20-30 km om dagen, så ville jeg formentlig være kommet hjem mere syg af stress ved at have presset mig mere end min krop og psyke havde brug for.  

Elsker du at presse dig selv og gå langt, kan du ligesåvel blive kritiseret for at gå Caminoen for hurtigt – fx af dem som går den af religiøse eller eksistentielle årsager. Det er ikke nemt at gøre det ”rigtige”. 

Hvad har du behov for ?

Når du hører reglen om, at ”Din rygsæk må max veje 10 % af din kropsvægt”, så brug den som en reminder om, at du kan klare dig med ganske lidt, men tag det med, som er nødvendigt i forhold til dit mål med rejsen samt dine øvrige ønsker og behov. Jeg har set pilgrimme medbringe alt fra 2 – 20 kg. Behovene er altså meget individuelle. 

Jeg gik med 12 kg. Jeg vidste, at som stresset var det vigtigt, at jeg forblev tør, varm, udhvilet og mæt, og derfor havde jeg mere tøj, grej og snacks med end de fleste. Desuden valgte jeg at medbringe et par bøger, der skulle hjælpe mig til at tænke nogle ting igennem samt notesbog til at nedskrive mine tanker. 

I forhold til overnatning, så er herbergerne en god løsning, hvis du elsker primitiv, billig overnatning på sovesale. Herbergerne er også gode steder at komme i snak med andre pilgrimme. Har du derimod brug for privatliv og en god nats søvn, så tøv da ikke med at booke dig ind på de mange hoteller, som ligger på Caminoen, selvom du risikerer kommentarer fra ”Camino-politiet” om, at “ægte pilgrimme sover ikke på hotel”. 

Sovesal eller eneværelse – hvad har du brug for?

Jeg ville ikke være kommet afsted i det hele taget, hvis jeg kun skulle have sovet på herberger, for så ville jeg have været alt for bekymret for min nattesøvn – og med god grund. De nætter jeg sov på herberg, blev min nattesøvn indimellem forstyrret af de andre pilgrimme eller af kulden (Nogle herberger var uopvarmede og i april måned kunne det være ret koldt om natten). Så jeg vekslede mellem herberg og hotel – alt efter den mentale dagsform. 
  
Gå DIN vej

Gå Caminoen på den måde, som er rigtig for dig. Og hav så en fantastisk tur –  eller som man siger på spansk:  ”Buen Camino”

# 1
Mindfulness for ro og nærvær

Jeg var verdensmester i multitasking. Så gik jeg ned med stress. Mindfulness blev min vej til ro og nærvær.

Jeg husker en særlig komisk situation for en del år siden. Jeg stod i køkkenet og prøvede på en og samme tid at røre i en gryde, tømme opvaskemaskinen og bage brød på min Kitchen Aid. På et tidspunkt tog jeg mig selv i helt bogstavelig talt at snurre rundt på om mig selv. Og så grinede jeg. Jeg kunne jo godt se, hvor fjollet det var. 
I den situation var det forholdsvist let for mig at indse, at multitasking ikke var særlig hensigtsmæssigt, fordi alle 3 ting krævede en fysisk indsats, som jeg umuligt kunne gøre på én og samme tid. 
Knap så let var det for mig at indse det uhensigtsmæssige i, at jeg multitaskede i rigtig mange andre henseender. Eksempelvis:

  • Når jeg puttede børn, planlagde jeg indkøb
  • Når jeg drak kaffe, tjekkede jeg Facebook
  • Når jeg gik tur i skoven, fandt jeg på svar til arbejdsmails 

Hvor dumt! – af flere årsager:

  • Jeg gik glip af så meget hverdagsnydelse. Jeg fik ikke nydt duften af mine børn, smagt den gode kaffe og beundret naturens skønhed. Øv!
  • Det var ineffektivt. Jeg kunne jo ikke skrive indkøbssedlen, mens jeg puttede mine børn. Jeg kunne ikke få sendt mailen afsted midt ude i skoven. Så jeg brugte dobbelt så meget hjerne-tid på mine opgaver end nødvendigt. Tidsspilde! 
  • Min hjerne blev udmattet, fordi den aldrig fik en pause fra at planlægge, analysere, vurdere, osv.

Først da jeg lærte mindfulness, blev jeg opmærksom på min tendens til sjældent var samme “sted” med både krop og sind. 

Mindfulness handler om, at være nærværende og fuld opmærksom på nuét. Noget som mange af os var gode til som børn, hvilket er meget godt illustreret på nedenstående billede. 

Mindfulness har lært mig: 

  • I højere grad at gøre én ting af gangen med fuld opmærksomhed. Dette nærvær betyder, at jeg i højere grad er fokuseret og tilstede samt nyder det jeg er i færd med.  
  • At prioritere pauser – særligt mentale pauser, hvor jeg giver hjernen lov til at slappe af. Det betyder, jeg sjældent føler mig mentalt træt og udmattet. 
  • At meditere og lave åndedrætsøvelser, hvilket får mig til at falde helt til ro. Samtidig får jeg mærket efter, hvordan jeg har det, så jeg i højere grad tager hensyn til dagens ressourcer og krop- og sindstilstand. 

Det er værdifulde ting at have lært i forhold til at opnå nærvær, overskud og ro.

Er mindfulness løsningen mod stress?
Stress har sjældent én enkelt årsag. Ofte har stressen rod i både:

  • Belastende vilkår (fx arbejdspres,  sygdom eller arbejdsløshed)
  • Manglende mestring (fx ikke at kunne prioritere, manglende pauser og søvn, følelser af skam, mm.)

Som regel skal man derfor skrue på flere parametre for at komme sig over sin stressbelastning.

  • Jeg ændrede mine vilkår ved at skifte arbejde.
  • Jeg mestrer stress bedre ved hjælp af Mindfulness, vandring og ophold i naturen.