Vallø tur udsolgt

forårsvandring ved Vallø slot v. Køge. Lørdag d. 2. maj

Tag en pause fra hverdagen på en fredfyldt vandretur på omkring 10 km, hvor vi nyder de smukke og stemningsfyldte rammer omkring Vallø Slotspark. Guiden sørger for forplejning og udstyr, så du skal bare møde op og nyde en forårsdag i naturen.

Turen veksler mellem korte oplæg om håb, mindfulnessbaserede naturmeditationer, stilhed og snak.  

Der bliver rig mulighed for at rette al din opmærksomhed mod naturen, du går i, eller giver dig tid til at reflektere over noget i dit liv. De gamle træer, fuglene, vandet og forårsblomsterne vil hjælpe dig til at koble af og få ro i sindet. 

Vi spiser frokost under træernesnyudsprungne kroner.

Turen sluttes af på Gartneri Toftegaard. Vi får smagsprøvninger på de mange økologiske krydderurter. Bagefter nyder vi en kop kaffe eller te samt et stykke kage i caféens grønne omgivelser med udsigt til himlen.

Praktisk info

Dato og tid

Lørdag d. 2. maj kl. 10.00 – 16.00

Start og slutsted

Gartneri Toftegaard, Højskolevej 5, Vedskølle, 4600 Køge. 

Offentlig transport

Østbanen kører mellem Køge station og Vallø station. Fra stationen skal du gå til venstre i retning af Vedskølle by. Efter ca. 400 meter kommer du til Højskolevej, som du drejer til højre af og her ligger gartneriet.

Pris

395 kr. for vandretur med guidede naturmeditationer, vand, frokost, urtesmagning,  kaffe/the og kage i Gartneri Toftegård drivhusbutik samt skovafgift til Vallø Stift.

Udsolgt

Tilmeldingsfrist: 28. april
Klik her for at læse handelsbetingelser

Udstyr

Hver deltager får ved start udleveret vand og frokostsandwich samt et tæppe og et siddeunderlag til låns. Medbring en rygsæk som har plads til dette samt til evt. skiftetøj. Hav tøj på efter vejret, og som kan holde dig varm og tør, når vi laver siddende øvelser. 

Aflysning

Der sker normalt ikke aflysninger på grund af vejret. Skulle det ske, får du direkte besked pr. sms og du får alle pengene retur.

Deltagerantal

Turen gennemføres ved 6 tilmeldte. Der er max 15 deltagere. 

Toiletforhold 

Der er toiletter i Vallø slotpark og i caféen. 

Guide

Anne Rosell Holt
Specialist i sundhed i naturen

Anne Rosell Holt bor i Strøby Egede, og har Vallø Slotspark i sin “baghave”, og kender derfor alle de bedste steder til denne tur med mindfulness.