


Billetter
Koncertvandring
Boesdal – Højerup
Du kan købe billet til den fulde koncertvandring, som indeholder en guidet vandretur, koncert & kirsebærvin.
Pris
375 kr. eksklusiv billetgebyr.
Koncert
Højerup Kirke
Hvis du kun vil nyde koncerten og kirsebærvinen, er dette også en mulighed.
Pris
200 kr. eksklusiv billetgebyr.

Koncertsted
Højerup Gamle Kirke danner en meget stemningsfuld ramme om koncerten med MC Hansen.
Kirken er delvist styrtet i havet og det skæbnesvangre skred har MC sat ord og melodi til.
Gåturen på Stevns Klint Trampesti
På denne koncertvandring fra Boesdal Kalkbrud til Højerup vil du opleve følgende perler langs Stevns Klint:
- Boesdal Kalkbrud
Menneskets udvinding af kalk har formet et næsten månelignende landskab. Midt i det hele tårner den ikoniske “Pyramiden” sig op som et vartegn for hele området.
. - Stevns Klint UNESCO Verdensarv
Fortidens liv og død er bevaret for eftertiden i de forskellige lag, som Stevns Klint består af. Kridtet er skabt af et hav fyldt med liv: alger, hajer, sabeltandssild og de store dræbere Mosasaurer. Fiskeleret, et cirka 5 cm lag, vidner om det øjeblik, hvor livet på Jorden ændrede sig for altid, da en meteor bragede ned og udslettede dinosaurerne og mere end halvdelen af Jordens dyrearter. Men livet på Jorden vendte tilbage, og det blev nu pattedyrenes storhedstid.
. - Stevns Klint Trampesti
Stien snor sig langs klintekanten. Du beriges med den ene smukke udsigt efter den anden til klint, hav og himmel. Gåturen er cirka 4,5 km i let ujævnt terræn.
. - Højerup Gamle Kirke
Kirken ligger på kanten af Stevns Klint. Men det har den ikke altid gjort. Hvert år æder havet en bid af Stevns Klint og lige så langsomt åd havet sig ind på både kirkegård og kirke. Det giver et lille sus i maven at træde ud på balkonen og få det fulde view ud over havet og klinten.



Praktisk info
Tidspunkt
Koncertvandringerne starter klokken 15.30 fra parkeringspladsen i Boesdal Kalkbrud. Koncerten slutter omkring kl. 19, hvorefter vi nyder et glas kirsebærvin.
Koncert-gæster kan tage plads i Højerup Gamle Kirke lidt før kl. 18.00. Koncerten starter omkring kl. 18.10.
Startsted
Parkeringspladsen til Boesdal Kalkbrud/Stevns Klint Experience, Boesdalvej 14, 4673 Rødvig. Gratis parkering.
Slutsted
Højerup Gamle Kirke, Højerup Bygade 30, 4660 Store Heddinge. Parkering nær kirken koster 50 kr.
Forslag til at komme tilbage til en parkeret bil
- Parker din bil i Højerup og tag den gratis Klintebus, som kører langs med Stevns Klint.
Bussen kører fra Højerup kl. 15.10 og er ved p-pladsen til Stevns Klint Experience kl. 15.20 – dvs. 10 minutter før turen starter.
Når koncertvandringen er slut, er du ved din bil igen.
Klik her for at læse om Klintebussen - Du kan gå samme vej tilbage til parkeringspladsen i Boesdal. Du ser andre vinkler af klinten og lyset har ændret sig.
- Hvis i er en gruppe, kan i stille bil i begge ender.
- Du kan leje en Donkey Republic Cykel ved enten Højerup eller Stevns Klint Experience. Du lejer cyklen via Donkey Republic App’en.
Jeg anbefaler, at du hjemmefra får downloaded app´en og oprettet dig som bruger med betalingsoplysninger, så det hele er klar, når du vil leje cyklen.
Klik her for at læse mere om leje af cykel - Du kan have en cykel bag på bilen. Parker i Højerup. Cykl til Boesdal. Når turen er slut, kører du bilen til Boesdal og henter din cykel.
- Du kan bestille en taxi
Klik her for hjemmesiden til lokalt taxifirma
Offentlig transport
- Nærmeste station til Boesdal Kalkbrud er Rødvig Station. Herfra er der cirka 2,6 km gennem Rødvig og langs Trampestien til parkeringspladsen ved Stevns Klint Experience.
- Nærmeste station til Højerup er Store Heddinge station. Der er cirka 5,5 km.
- Hvis du ikke ønsker at gå til/fra en station, kan du bestille Flex-trafik eller Plustur.
Klik her for at læse om Flex-trafik eller Plustur og hvordan du bestiller.
Gåturens sværhedsgrad
Turen på Stevns Klint Trampesti er på let ujævn sti. Du kan gå i fx sneakers eller løbesko.
Du skal kunne gå 4 km/t.
Udstyr
Vi går i åbent terræn, så hav tøj på der beskytter mod sol, nedbør og blæst.
Hav varmt tøj på eller med, så du ikke bliver kold, når vi sidder stille til koncerten, som foregår i uopvarmede rum.
Alkoholfrit alternativ
Der vil være mulighed for at få serveret et alkoholfrit alternativ til kirsebærvin.
Hunde
Der kan desværre ikke deltage hunde på denne tur, medmindre det er en servicehund.
Toiletter
Der er offentlige toiletter i Boesdal Kalkbrud og i Højerup på vestsiden af Traktørstedet.
Tilmeldingsfrist
2 dage før klokken 10.
Deltagerantal
Der er max 40 deltagere på gåturen.
Der er max 90 deltagere til koncerten.
Aflysning af turen
Turene aflyses normalt ikke pga. vejret – undtagelser herfra kan være vejrprognoser, der melder om skybrud, kraftigt tordenvejr eller storm.
Klintetours er et enkeltmandsfirma, og er guiden Anne Rosell Holt syg på dagen, bliver gåturen aflyst, da der ikke er tilknyttet vikarer. Koncerten vil stadig gennemføres og 175 kr af billetprisen vil blive refunderet.
Er MC Hansen syg, bliver arrangementet aflyst.
Ved hel eller delvis aflysning meddeler Klintetours dette til deltagerne så hurtigt som muligt og tilbagebetaler hele/dele af det betalte beløb eksklusiv billetgebyr. Tilbagebetalingen håndteres af Place2book, som har kundernes kreditkortoplysninger.
Handelsbetingelser
Nyd en middag ved Stevns Klint
Hvis du vil forlænge oplevelsen ved Stevns Klint med en dejlig middag, kan Klintetours anbefale følgende spisesteder.
Traktørstedet Højeruplund
Dette spisested ligger lige ved kirken, hvor koncerten afholdes.

Café Mad og Ro
Dette spisested ligger 1,5 km længere ud af Stevns Klint Trampesti.
