fbpx

En weekend for dig, der elsker natur, kultur og fællesskab. Vi har sørget for alt – du skal blot snøre støvlerne og nyde turen.
(OBS: Denne weekendtur er under udarbejdelse og beskrivelsen er ikke færdig!)

Lørdag vandrer vi på Stevns Klint Trampesti

Stevns Klint er UNESCO Verdensarv og turen byder på betagende udsigter til klint, hav og himmel

Søndag oplever vi Vallø slot og Solgårdsparken

Konger og adelige jomfruer har levet på det smukke Vallø slot. Du får fortællinger til fods om slottet, slotsparken og Solgårdsparken

Du får fortællinger til fods af lokal guide

Anne har en stor fortællerglæde og tager dig på en rejse gennem klintens lag, de kongeliges liv og det forunderlige i, at vi som mennesker er her idag.

Du bor hyggeligt på Danhostel Stevns

Danhostel Stevns blev kåret til "Årets vært" i 2025. Her bliver vi kræset om i indbydende omgivelser

En guidet vandreweekend på Stevns

Kom med på et 2-dages guidet vandreophold på Stevns, som ligger kun én times kørsel fra København, Roskilde og Ringsted.
Weekenden kombinerer aktiv vandring med natur- og kulturformidling i et af Danmarks mest markante landskaber.

Turen kan opleves i juni, hvor naturen står frodig eller i september, hvor de første store fugletræk passerer hen over klinten.

Stevns Klint Trampesti

Lørdag vandrer vi cirka 9 km på Stevns Klint Trampesti. Her åbner landskabet sig med stejle klinter, vid horisont og spor af dramatiske begivenheder i Jordens historie.
Stevns Klint er UNESCO Verdensarv, og din lokalboende guide Anne, fortæller om det berømte fiskeler – et tyndt lag i klinten, der er knyttet til den 5. masseuddøen, hvor dinosaurerne forsvandt, og livet på Jorden tog en ny retning.

Overnatning med hjerte og nærvær

Lørdag eftermiddag indkvarterer vi os på Danhostel Stevns i Store Heddinge.
Stedet er kendt for sin varme atmosfære og modtog prisen som Årets Vært i 2025 indenfor Danhostel-kæden.
Der er mulighed for eneværelse, dobbeltværelse eller gruppeværelse til 3–5 personer.

Hyggeligt samvær

Om aftenen er der tid til samvær i haven. Her kan man spille minigolf eller petanque, sidde omkring bålet – eller blot nyde roen og samtalerne, der ofte opstår helt af sig selv efter en dag til fods.

Vallø slot og Solgårdsparken

Søndag vandrer vi cirka 13 km. Turen fører os forbi Vallø Slot; et historisk sted beboet af konger, elskerinder og adelige jomfruer.
Slotsparken veksler mellem den engelske landskabsstil med åbne plæner og gamle solitære træer og mere urørt skov med krogede stammer, trampestier og vild natur.

Frokosten nydes i Solgårdsparken, som også rummer en særlig kulturhistorie: anlagt af samfundets øverste lag, senere tuberkulosesanatorium og i dag en folkepark passet og plejet af lokale ildsjæle.

Nydelsesfuld vandring

Vi går begge dage kun med dagstursrygsæk, da øvrig bagage kan opbevares.
Tempoet er roligt, og der er plads til både pauser, fordybelse og fortællinger undervejs.

Fuld forplejning

Weekenden er med fuld forplejning:
– Sandwich og vand til frokost begge dage
– Kaffe og kage lørdag eftermiddag
– 2-retters middag lørdag aften
– Enkel og lækker morgenmadsbuffet søndag

Lørdag aften er du velkommen til selv at tage drikkevarer med, hvis du ønsker dig fx vin, øl eller sodavand.

Der tages i videst muligt omfang hensyn til allergier og madpræferencer – oplys blot ved tilmelding.

Fællesskab og ro

Weekenden er skabt til både singler, par og små grupper. Fællesskabet opstår hurtigt, og der er plads til både samtale og stilhed.

aegtepar nyder udsigten over stevns klint og hoejerup kirke paa trampesti
vandretur valloe slot koege sjaelland
vandretur solgaardsparken stevns

Din lokale guide

Anne Rosell Holt fra Klintetours leder begge vandreture. Hun har guidet på Stevns i snart otte år og kender området i dybden. Undervejs deler hun engageret ud af fortællinger om alt fra dramatiske og finurlige hændelser i områdets historie til den natur, turene går igennem.

Anne er uddannet Master i naturbaseret sundhedsfremme og er officiel partner med Stevns Klint Verdensarv.

oplevelsesgave natur egen guide stevns klint

Overnatning

Vi bor på Danhostel Stevns, Ved Munkevænget 1, 4660 Store Heddinge.

De modtog i år 2025 prisen som “Årets Danhostel Vært”. Lederen Lise Carstensen har sammen med Kilden STU skabt et sted, hvor gæstfrihed og nærvær er i centrum – og det kan mærkes. Stedet beskrives af gæster som “et sted, hvor alt bare spiller – fra første kontakt til afrejse”.

Danhostel Stevns er en socialøkonomisk virksomhed, hvor unge med særlige behov får en uddannelse. De uddannes til at lave mad, gøre værelserne indbydende og fine og passe den store have. Det er noget, som gæsterne bemærker: “Det hele er krydret med deltaljer – puder og hyggekroge. Små ting, man bare ikke forventer på et vandrehjem.”

Spisestuen

hyggelig have

Haven

Haven

Værelser

Du kan vælge mellem at sove på:

  • Ene-/dobbeltværelse med eget bad og toilet.
  • Ene-/dobbeltværelse med fælles bad og toilet.
  • 3-5 personers gruppeværelse med eget bad og toilet.

Nedenfor vises eksempler på værelser:

Ene-/dobbeltværelse med eget bad og toilet

vaerelse i hytte danhostel stevns

Ene-/dobbeltværelse med fælles bad og toilet

Gruppeværelse til 3-5 personer. Eget bad og toilet.

Anmeldelser af lignende weekendtur på Stevns

“Planlægning og formidling helt i top
Fantastisk naturoplevelse i godt selskab - Stevns klints historie bliver levende og vidende foldet ud. Anne er god til at få en gruppe med på fælles eventyr. Kan varmt anbefales 🤩”

Pernille

“En storslået weekend hvor der var tænkt på alle detaljer.
Anne er en dygtig og omsorgsfuld vært med en stor viden, som hun entusiastisk og dygtigt deler ud af. Man kommer dejligt afslappet hjem – helt opfyldt af nye indtryk, ny viden og en masse smukke naturoplevelser og gode møder med både arrangørerne og de andre deltagere. Jeg kan kun give Klintetours mine allerbedste anbefalinger. Glæder mig allerede til næste gang 😊”

Marianne

Pris pr. person

Værelser med EGET bad og toilet

  • 2.095 Dkr. i enkeltværelse
  • 1.895 Dkr./person i delt dobbeltværelse. For fx. kærester og vennepar.
  • 1.795 Dkr./person i gruppeværelse. For grupper på 3-5 personer, som kender hinanden på forhånd.

Værelser med FÆLLES bad og toilet

  • 1.895 Dkr. i enkeltværelse
  • 1.795 Dkr./person i delt dobbeltværelse. For fx. kærester og vennepar.

Handelsbetingelser

Denne vandreferie udbydes i samarbejde med Danhostel Stevns. For denne weekend gælder Klintetours handelsbetingelser.

Klik her for at læse Klintetours handelsbetingelser

Book billet til 27. – 28. juni 2026

Bookingmuligheder på vej

Book billet til 19.-20. september 2026

Bookingmuligheder på vej

Praktisk info

Program for weekenden

Lørdag

  • Vi mødes på Rødvig Station kl. 09.15.
    Kommer du med tog, ankommer det 9.07. Du kan lægge din bagage i guidens bil (på eget ansvar).
  • Vandretur 9 km langs Stevns Klint Trampesti
    Oplev Boesdal Kalkbrud, Stevns Klint UNESCO Verdensarv og Kirken på kanten af klinten.
  • Vi henter frokostsandwich hos Traktørstedet Højeruplund og spiser dem på stranden.
  • Vi får kaffe og kage på Café Mad & Ro.
  • Bus transporterer os tilbage til Rødvig Station.
  • Vi kører til Store Heddinge.
    Er du kommet med toget, laver vi samkørsel i bilerne. Er der ikke være pladser nok, går der tog til Store Heddinge.
  • Indkvartering
  • 2-retters middag
  • Hygge i haven

Søndag

  • Morgenmadsbuffet
  • Udtjekning
  • Kørsel til Vallø Station.
    Er du kommet med tog, laver vi samkørsel. Er der ikke være pladser nok, kører der tog fra St. Heddinge til Vallø Station.
    Du kan opbevare din bagage i guidens bil (på eget ansvar).
  • Vandretur 13 km.
    Oplev Vallø Dyrehave, Vallø Slotspark, Vallø Slot, Odden og Solgårdsparken.
  • Vi spiser medbragt frokost i Solgårdsparken.
  • Vandre-weekenden slutter ved Vallø Station omkring kl. 14.45. 
    Herfra går der tog til Køge Station kl. 14.53.

Inkluderet i prisen

Guidede vandreture og bus

  • 2 guidede ture med Anne Rosell Holt, som er lokalboende, professionel naturguide
  • Bus fra Stevns Fyr til Rødvig lørdag

Overnatning & vildmarksbad

  • 1 overnatning på Danhostel Stevns
  • Sengelinned og håndklæder
  • Slutrengøring

Forplejning

  • 2 x frokostsandwich med drikkevare
  • Kaffe/te og kage lørdag eftermiddag
  • 2-retters middag på Danhostel Stevns lørdag aften med postevand.
  • Morgenbuffet på Danhostel Stevns søndag morgen

Ikke inkluderet i prisen

  • Drikkevarer til middagen lørdag aften. Du må medbringe egne drikkevarer. Kan købes i dagligvarerbutikker i Store Heddinge.
  • Rejseforsiking og afbestillingsforsikring

Turenes længde og terræn

Vandreturen lørdag er cirka 9 km og foregår på Stevns Klint Trampesti, som er ujævn.  Terrænet er relativt fladt.

Vandreturen søndag er cirka 13 km. Den foregår på skovveje og trampestier. Terrænet er fladt.

Som deltager skal du være vant til at gå ture, have en rimelig balance og kunne gå 4 km /timen.

Medbring gode sko at gå i.

Forplejning

Giv guiden Anne besked ved tilmelding, hvis du har madpræferencer eller madallergier, vi skal tage hensyn til. Vi vil forsøge at imødekomme dine behov.

Transport og parkering

Bil

Du kan køre til Rødvig fra København, Roskilde eller Ringsted på cirka 1 time i bil. Der er gratis parkering ved mødestedet ved Rødvig Station, Vemmetoftevej 12, 4673 Rødvig.  (OBS: stationen blev i år 2025 rykket til ny lokation).

Der er mulighed for opladning af elbil ved Danhostel Stevns.

Der er gratis parkering ved Vallø Station, Vedskøllevej 104, 4600 Køge

Tog

Du kan komme til Rødvig med lokaltoget Østbanen, som kører fra Roskilde og Køge. Toget ankommer 09.07 lørdag formiddag.

Der går tog fra Rødvig station til Store Heddinge station, hvis samkørsel ikke er mulig.

Der går tog fra Store Heddinge Station til Vallø Station, hvis samkørsel ikke er mulig.

Der går tog fra Vallø Station til Køge station.

Hund

Hunde kan desværre ikke medbringes til vandreopholdet.

Servicehunde er velkomne. Kontakt venligst værterne på forhånd, så vi er forberedte på, at du har servicehund med.

Børn

Vandreferien er målrettet voksne og vi kan ikke anbefale at tage børn med.

Antal deltagere

Der er max 25 deltagere.

Vandreweekenden gennemføres ved minimum 12 tilmeldte.

Tilmeldingsfrist

D. 25 maj 2026 for juni-turen

D. 10. august for september-turen.

Informationsmail 3 uger før

Cirka 3 uger før weekendens vandretur, vil alle tilmeldte få en velkomstmail med yderligere detaljer for opholdet.

Ændring i afholdelsen af ture

De planlagte vandreture kan ændres eller aflyses, hvis vejrprognoser melder om kraftig heldagsregn, skybrud eller tordenvejr eller hvis et område er for vådt at gå i. Det er guiden, som vurderer, om vejret/terrænet er for dårligt/farligt. Der forsøges at tilbyde alternative oplevelser. Der gives ikke refusion i disse tilfælde.

Er guiden syg vil vikar eller øvrige værter træde til. Der gives ikke refusion for ændring af guide.

Spørgsmål

For spørgsmål vedrørende vandreturene kontakt Anne på anne@klintetours.dk eller på tlf. 60 69 69 00

For spørgsmål vedrørende opholdet på Danhostel Stevns, kontakt stevns@danhostel.dk eller på tlf. 56 50 20 22.
Kontakt også Danhostel Stevns, hvis du ønsker at forlænge dit ophold og nyde flere dage på skønne Sjælland.

Book billet til vandretur ved Stevns Klint

Anmeldelser af Klintetours

Klintetours
Based on 26 reviews
powered by TripAdvisor
janecS8458EC
janecS8458EC
08:21 25 Nov 25
En stor og varm anbefaling til Anne fra Klintetours. Vi var en stor gruppe på vandretur til Stevns Klint fra Rødvig Kro & Badehotel - virkelig smuk og imponerende tur med spændende fortællinger fra fortiden, der blev formidlet levende og engageret af Anne. Mange tak for det!
J6074NVmichaelm
J6074NVmichaelm
02:46 04 Sep 25
Vi havde fornøjelsen af at være 20 personer på 2,5 times vandring med Anne inkl. mjødsmagning, og det var intet mindre end fantastisk! Hun har en fed energi!
M705FZellenb
M705FZellenb
17:25 18 Aug 25
Fødselsdagsgaven til min kæreste blev indfriet, og jeg deltog selvfølgelig selv. Og sikke en en dejlig tur, fyldt med gode fortællinger og kulinariske oplevelser undervejs, med de fineste opdækninger, og afsluttende med en fantastisk, lækker stor og meget mættende frokost. Anne er en unik guide med gode fortælle-egenskaber. Vi blev SÅ meget klogere på Stevns Klint. Stor tak til Anne.
344piat
344piat
09:03 30 Jun 25
Jeg er lige kommet hjem fra en helt fantastisk vandredag i Boserup Skov. Dagen stod på masser af inspiration, gode indspark og viden - lige til at bruge. En dag fyldt med god energi og dejligt samvær. Annes passion for vandring er meget smittende og hun er en virkelig god formidler, har stor viden og masser erfaring at give videre, og så er hun på alle måder sympatisk og godt selskab.
piasQ8723HP
piasQ8723HP
01:38 18 Jun 25
Kombinationen af en vandretur med Annes indlevende og spændende formidling af historien om Stevns Klint krydret med lækre smagsoplevelser gjorde vores oplevelse helt fantastisk. Det var umuligt ikke at lade sig begejstre og vi følte os virkelig godt taget imod og forkælet med forskellige sanseindtryk hele dagen. Det var en meget smuk og informativ tur i godt selskab med Anne og 11 andre gode mennesker, der hurtigt blev rystet sammen pga Annes facon og væsen. Der var ubegribelige fortællinger om fortiden, sjove anekdoter - og samtidig tid og ro til at lade de store tanker synke ind. Der var fokus på det lokale sammenhold og det gav et fint indblik i og indtryk af livet omkring Stevns. Maden vi fik serveret var virkelig lækker og igen krydret med fortællinger om det lokale liv og fællesskab. Det var en rigtig hyggelig dag, og at vejret var skønt var bare et ekstra plus oveni alle de andre indtryk. Det er tydeligt, at Anne brænder for at dele sin kæmpe passion for Klinten og det lykkedes for vores vedkommende - en klar anbefaling herfra 🤗
js_loader

Leave a Reply