
Dette er en nydelsestur for dig, som gerne vil kombinere aktive naturoplevelser med velsmagende specialiteter fra Stevns.
Sted
Vi går fra Rødvig til Stevns Fyr
Tidspunkt
23. april, 15. & 27. maj 2022
Klokken 9.30 - 15.30
Pris
595 kroner for 6 timers guidet vandretur med formiddagsanretning, frokost og smagsoplevelser
Længde
Ca. 8-9 km.
Blot en 1 times kørsel fra København ligger den lille, hyggelige fiskerby Rødvig. Her starter vores ca. 8-9 km smagsvandring.
På Rødvig Havn vil din lokalboende guide, Anne Rosell Holt, give dig en varm velkomst og introducere dig til skønne Stevns.
Herefter vandrer vi ad den fredfyldte Stevns Klint trampesti. Der er fantastiske udsigter til klintens bratte skrænter og over Østersøen.
- Idylliske Rødvig
- Trampestien
- Udsigt til Møns Klint
Vi runder Boesdal Kalkbrud, som ligner et månelandskab efter de mange års udgravning af kalk. Vi besøger Pyramiden og oplever storheden af rummet og den forunderlige akustik.
Vi passerer det nye besøgscenter for Stevns Klint, som åbner i sommeren 2022.
Vi går videre henover det underjordiske Stevnsfort, som under Den kolde Krig skulle forsvare frontlinjen mellem Øst og Vest. Efter Anne har givet dig en levende fortælling om fortet går turen videre i stilhed en times tid. Når du forkæler dig selv med ro og nærvær med naturen, kan du opleve en helt særlig fredfyldthed indfinde sig i kroppen og hovedet.
Næste store oplevelse venter i Højerup. Stevns Klint er udpeget af UNESCO til Verdensarv på linje med fx Great Barrier Reef og Pyramiderne. Titlen som Verdensarv skyldes, at et tyndt lag af fiskeler i klinten fortæller historien om, hvordan en asteroide for 66 millioner år siden ramte jorden og udslettede dinosaurerne og meget andet liv. Flere dramaer har dog udspillet sig på dette sted, hvilket den halvt nedstyrtede Gl. Højerup kirke vidner om. Her er en helt speciel stemning, så brudepar fra hele verden valfarter hertil for at holde et romantisk bryllup.
Herefter går vi det sidste stykke vej til Stevns Fyr, hvor vi på en klar dag kan vi se til Sverige. Vi spiser frokost og tager varm afsked med hinanden efter en dejlig vandretur.
- Stevns Klint
- Gl. Højerup Kirke
- Fiskeleret
- Udsigt til Gl Højerup Kirke
- Stevns Fyr
- Stevns Fyr
”Fantastisk gourmettour på Stevns klint og på UNESCO's liste, spændende historie langs klinten og en fantastisk lokal smagsoplevelse - kan anbefales
Anders
”En betagende dag med Klintetours til smagsvandring ved skønne Stevns Klint. Vi gik 8 km. langs klinten, hvor seværdighederne ligger som perler på en snor. Undervejs fortalte Anne levende om områdets interessante historie. Hun trakterede desuden med mange lækre, lokale specialiteter. Den afsluttende frokost hos Mad & Ro var overdådig! Annes projekt er yderst sympatisk, og jeg vil varmt anbefale andre at deltage på hendes ture.
Julie
”Dejlig, dejlig dag med skønne menneske og oplevelser.
Lene
Anne er engageret og kræser virkelig om gæsterne. Ikke noget plast og pap, men smukke glas på sølvbakke og rigtigt service. Kan klart anbefales❤️
De kulinariske oplevelser
Smagsoplevelser og morgenanretning
Undervejs på turen er der 3 serveringer af stevnske specialiteter.
Omkring kl. 11 er der i Boesdal Kalkbrud en anretning med bagværk og most fra den lokale gårdbutik Engvang Frugt. I øjeblikket bygges der i Boesdal, og dette kan udgøre en støjgene, men guiden vil gøre sit bedste for at gennemføre turen med mindst mulig gene herfra.
De øvrige vil variere fra tur til tur, men de kan være fra følgende lokale producenter: Stevns Specialiteter, GiKiSa, Engvangs Frugt eller Mjødgård.
Frokost
Ved Stevns Fyr spiser vi sammen en sen frokost på Café Mad & Ro. Jens Hansen er en lokal gourmetkok, som har en kæmpe kærlighed til mad og køkkenet er hans legeplads. Han arbejder intuitivt og kreativt med de råvarer og specialiteterne, som han køber hos stevnske bondemænd, avlere og mikrobryggerier.
Du kan ved tilmelding vælge imellem en frokostret med kød eller vegetarisk. Jens kreerer retten på dagen alt efter råvarer og inspiration. Til retten følger også en drikkevare fra menukortet.
”Jens laver rigtig god mad. Jeg kan godt lide hans impulsive måde at lave mad på. Han elsker at eksperimentere og bruger urter fra naturen, så der var meget velsmagende overraskelser i menuen.
Ingrid

Din guide
Anne Rosell Holt fra Klintetours er din guide på turen og hun er dedikeret til at give mennesker gode oplevelser i naturen, hvor hovedvægten er på ro, velvære, hyggeligt samvær samt samhørighed med naturen.
Anne har boet på Stevns i 13 år og elsker at der er ro, højt til himlen og en uhøjtidelig stemning.
”En fantastisk tur, som kun kan anbefales. Tourguiden Anne, fortæller historien om Stevns klint med stor passion og man bliver virkelig draget ind i den danske historie. Skøn mad, godt humør, fordybelse i stilheden, og den smukke natur. 5 ud af 5 stjerner 🤩
Sara
Retur til Rødvig
Du har flere muligheder for at komme tilbage til Rødvig:
- Du kan gå tilbage til Rødvig. Du vil se klinten fra en anden vinkel og desuden vil lyset have ændret sig, så oplevelsen er en anden.
- I kan parkere en bil i hver ende
- Du kan bestille taxi eller flextrafik eller Plustur.
Klik her for at se taxi-firmaer på Stevns
Klik her for at læse om Flex-trafik eller Plustur og hvordan du bestiller. - Du kan leje en Donkey Republic Cykel ved Stevns Fyr og cykle tilbage til Rødvig, hvor du kan aflevere den ved Rødvig Kro. Du lejer cyklen via Donkey Republic App’en.
Jeg anbefaler, at du hjemmefra får downloaded app´en og oprettet dig som bruger med betalingsoplysninger, så det hele er klar, når du vil retur.
Klik her for at læse om leje af cykel
Jeg kan naturligvis ikke garantere, at der står cykler til rådighed på dagen.

Lej en Donkey-cykel
Praktisk info
Tidspunkt
- Kulinarisk vandring lørdag d. 23. april 2022 klokken 9.30 – 15.30 Book billet
- Kulinarisk vandring søndag d. 15. maj 2022 klokken 9.30 – 15.30 Book billet UDSOLGT
- Kulinarisk vandring fredag d. 27. maj 2022 klokken 9.30 – 15.30 Book billet UDSOLGT
Kom på venteliste
Hvis der er udsolgt, kan du komme på venteliste ved at trykke på billetlinket på datoen. Så får du en mail, hvis der kommer afbud.
Startsted
Rødvig Turistinformation, Havnepladsen 1, 4673 Rødvig.
Slutsted
Stevns Fyr, Fyrvej 2, 4660 Store Heddinge
Turens længde og terræn
Vandringen er ca. 8-9 km og vi går på Stevns Klint trampesti. Turen og terrænet er ikke krævende, men du skal have en rimelig fysik og balance for at kunne deltage.
Udstyr
Til vandreturen skal du medbringe drikkelse og håndsprit til eget brug.
Vi går og spiser frokost i åbent terræn, så hav tøj på der beskytter mod sol, nedbør og blæst. Husk solbriller – lyset kan være skarpt.
Toilet og vand
Der er toilet og vand i Rødvig, ved Boesdal, Højerup og Stevns Fyr.
Offentlig transport
Du kan komme med S-tog og regionaltog til Køge, hvor du skifter til lokaltoget, der kører til Rødvig.
Parkering
Der er gode parkeringsmuligheder ved Rødvig station og Flintovnen. Klik her for at se kort over Rødvig og havnen.
Aflysning af turen
Turene aflyses normalt ikke pga. vejret – undtagelser herfra kan være vejrprognoser, der melder om kraftig heldagsregn, skybrud eller tordenvejr.
Annullerer Klintetours turen pga. vejret eller for få tilmeldte, meddeler vi dig dette dagen før og tilbagebetaler hele det indbetalte beløb.
Antal deltagere
Turen gennemføres ved minimum 5 tilmeldte.
Der er plads til max 15 deltagere
Tilmeldingsfrist
4 dage før turen
Spørgsmål
Kontakt Anne på anne@klintetours.dk eller på tlf. 60 69 69 00
Handelsbetingelser
Det er Klintetours, som er arrangør af turen.
Klik her for at læse Klintetours handelsbetingelser
Børn under 13 år og hunde kan desværre ikke deltage på denne tur.
Klintetours følger statens anbefalinger i forhold til Corona-virus. Anbefales det at aflyse arrangementer som dette, får de tilmeldte alle pengene tilbage.
Oplev mere af skønne Stevns
Få sjælen endnu mere ned i gear ved at forlænge dit ophold på Stevns.
Oplevelser
Anne fra Klintetours kan anbefale følgende fantastiske oplevelser:
- Guidet tur ned i det underjordiske Koldskrigsmuseum Stevnsfortet
- Slentretur på havnen i Rødvig og besøg i de lokale kunstneres hyggelige gallerier.
- Skovtårnet, som netop er kåret til et af verdens 100 bedste steder at besøge (Ligger i Faxe Kommune)
Klik her og få endnu mere inspiration til oplevelser på Stevns
Overnatning
Du kan overnatte flere skønne steder på Stevns. Dine værter anbefaler:
- Rødvig Kro & Badehotel (Danmarks Bedste Badehotel år 2020 og 2022)
- Konference og Hotel Klinten
- Rødvig Ferieby
- Vemmetofte Præstegård
- Vallø Slotskro
- The Norrmans