Oplev en helt særlig aften under åben himmel i en lille gruppe med højst 9 deltagere.
Solformørkelse
Meteorsværmen Perseiderne
Mad over bål
Bålhygge i mørket
Onsdag d. 12. august 2026 er en helt særlig aften, da hele to himmelfænomener optræder:
- En delvis solformørkelse over Danmark, hvor cirka 86% af solen vil være dækket af Månen
- Perseiderne, som er en af årets største meteorsværme, hvor det på en stjerneklar nat er muligt at se helt op til 100 stjerneskud i timen.
Program
Vi mødes ved shelterne ved Stevns Naturcenter.
Du kan komme et sted mellem 17-18.30, alt efter hvad dit arbejde eller øvrige forpligtelser tillader.
Der er kaffe og te, mens vi sammen tilbereder shakshuka over bålet.
Efter aftensmaden oplever vi den delvise solformørkelse på aftenhimlen. Anne fortæller om solformørkelsen og menneskers fascination af himmelfænomener og stjerner.
I skumringen går vi til stranden. Her bliver der mulighed for at bade, finde fossiler og opleve landskabet, mens mørket langsomt overtager.
Senere samles vi igen omkring bålet til en sød afslutning, varme drikke og fortællinger om stjernestøv og universet.
Når det er helt mørkt lægger vi os til rette på lammeskind for at nyde Perseidernes stjerneskud – såfremt det er stjerneklart.
Næste morgen serveres morgenmad fra kl. 6. Nogle skal på arbejde og andre kan sove længere og nyde en stille morgen ved klinten.
En lille, eksklusiv naturoplevelse
Kun 9 gæster får mulighed for at opleve denne særlige nat med solformørkelse, stjerneskud, bål og shelterovernatning ved Stevns Klint.
Alt er gjort klar, så du blot skal møde op og nyde aftenen. Shelterpladsen er reserveret, bålet er tændt, maden er planlagt, og Anne guider dig gennem en aften med fortællinger om himlen over os.
Du skal blot medbringe sovepose, liggeunderlag, drikkevarer og tøj efter vejret.
Jeres guide
Læs mere om Anne her“"Jeg elsker, når friluftslivet er helt enkelt: et bål der knitrer, en kop te i hånden, gode snakke og stilheden, der sænker sig, når mørket falder på.
Anne Rosell HoltLokalboende guide og Partner med Stevns Klint UNESCO Verdensarv
Og så elsker jeg de øjeblikke, hvor naturen minder os om, at vi er en lille del af noget meget, meget større, som den gør denne aften med både solformørkelse og stjerneskud!
Uh, jeg glæder mig til at dele den sammen med jer."”
Tidspunkt
Onsdag d. 12. august 2026 fra kl. 17 til torsdag morgen.
Pris
845 kr. Ekskl. billetgebyrer.
Prisen inkluderer
Vegetarisk bålmiddag, dessert, morgenmad samt kaffe og te.
Godkendte solformørkelsesbriller.
Fortællinger.
Shelter og brænde.
Praktisk info
Målgruppe
Voksne, der holder af fællesskab og friluftsliv. Erfaring ikke nødvendig.
Børn under 16 år og hunde kan desværre ikke deltage på denne tur.
Shelters
Vi sover i de nye, lækre shelters ved Stevns Naturcenter.
Mad
Guiden sørger for:
- Te og kaffe
- Shakshuka – en vegetarisk ret.
- Dessert
- Morgenmad
Du skal selv sørge for:
- Snacks
- Drikkevarer. Der er mulighed for at tanke vand ved Stevns Naturcenter.
Udstyr
Guiden sørger for:
- Brænde, båludstyr og alt nødvendigt køkkengrej.
- Lammeskind og tæpper
- Flagermuslygter
- Solformørkelsesbriller
Du skal medbringe:
- tøj på der beskytter mod sol, nedbør, blæst og kulde.
- spisegrej: tallerken, kop, bestik
- sovepose (alternativt dyne)
- liggeunderlag
- vand/læskedrikke
- toiletsager
- evt. badetøj, håndklæde og badesko (stenstrand)
- evt. snacks
- evt. pandelampe/lygte
- evt. øl, vin eller lignende. Du må gerne nyde enkelte genstande alkohol, men ikke i en sådan grad, at du bliver beruset. Dette er en friluftstur, hvor naturen og fællesskabet er i højsædet.
Toiletter og vand
Der er træk-og-slip toilet og mulighed for at tanke vand i nærheden
Antal deltagere
Turen gennemføres ved minimum 5 tilmeldte.
Der er plads til max 9 deltagere.
Parkering
Der er gode, gratis parkeringsmuligheder cirka 100 meter fra shelterpladsen.
Offentlig transport
Bus 251 kører fra Køge station kl. 15:50 og er ved Stevns Naturcenter 16:41.
Du kan også leje en landcykel i Store Heddinge og cykle til Stevns Naturcenter. Klik her for at læse om Donkey Republic cyklerne.
Tilmeldingsfrist
10 dage før turen, dvs. 2. august 2026.
Aflysning af turen
Annullerer Klintetours turen pga. for få tilmeldte, meddeler Anne dig dette en uge i forvejen.
Turene aflyses normalt ikke pga. vejret – undtagelser herfra kan være vejrprognoser, der melder om kraftig heldagsregn, skybrud eller tordenvejr. Annulleres turen pga. vejret, er det så hurtigt som muligt og senest dagen før.
Annulleres turen tilbagebetales hele det indbetalte beløb.
Spørgsmål
Kontakt Anne på anne@klintetours.dk eller på tlf. 60 69 69 00
Handelsbetingelser
Det er Klintetours, som er arrangør af turen.






