Dette er en fredfyldt vandretur med mindfulness. Vi nyder de smukke og stemningsfyldte rammer omkring Vallø Slotspark. Guiden sørger for forplejning og udstyr, så du skal bare møde op og nyde en forårsdag i naturen.
Sted
Vallø Slot i nærheden af Køge
Tidspunkt
Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 9. maj d. 2024 kl. 12 - 16
Pris
395,- kr for 4 timers guidet tur med frokost. Ekskl. billetgebyrer.
Længde
Ca. 5 km i delvist ujævnt terræn
På denne vandretur vil du både opleve den smukke natur omkring Vallø Slot og finde ro med mindfulnessbaserede naturmeditationer. De gamle træer, fuglene, vandet og den nyudsprungne bøgeskov vil hjælpe dig til at koble af og få ro i sindet. En mindre del af turen foregår i stilhed.
Vi spiser frokost i det grønne undervejs.
Din guide på turen er Anne Rosell Holt, som er specialist i sundhed i naturen. Anne er mindfulness-instruktør og Master i Naturbaseret terapi og sundhedsfremme fra Københavns Universitet.
Praktisk info
Dato og tid
Kristi Himmelfartsdag torsdag d. 9. maj 2024 kl. 12.00 – 16.00
Start og slutsted
Vallø Slot, Slotsgade 4, 4600 Køge. Vi mødes på broen over voldgraven, som leder til slottes hovedindgang. Den ligger umiddelbart overfor Vallø Slotskro.
Parkering
Der er gratis parkering. Se kort ovenfor.
Det tager et par minutter at gå fra P-pladsen til mødestedet
Offentlig transport
Østbanen kører mellem Køge station og Vallø station. Fra stationen er der 1,4 km til slottet. Du kan også bestille en “Flextur” fra Køge Station til Vallø slot eller bestille en “Plustur” fra fx Strøby og til slottet.
Klik her for at læse om Flextur og Plustur på Stevns Kommunes hjemmeside
Mad og udstyr
Anne har indkøbt vand og mad til alle fra Det sunde køkken. Du kan vælge imellem:
- Laksesandwich – groft brød med forskelligt grønt, cream cheese smørelse og dilddressing.
- Kyllingesandwich – groft brød med forskelligt grønt, aubergine smørelse og pestodressing
- Vegansk bowl – med bulgur, kikærter, forskelligt grønt og sweet chili dressing
Anne medbringer også siddeunderlag af forskellig slags. Du vælger selv, hvilket du ønsker at sidde og bære på. Der medfølger en bæresele til lammeskindet.
Ved mødestedet får du udleveret din mad, dit vand og dit udstyr, så du skal medbringe en rygsæk, som er stor nok til at rumme dette.
Påklædning
Hav tøj på efter vejret. Hellere for meget end for lidt, da vi er stillesiddende en del af tiden.
Forudsætninger
Turen er ikke anstrengende, men du skal kunne gå i let ujævnt terræn og kunne sidde på liggeunderlag på jorden.
Pris og billet
Turen koster 395,- kr. og inkluderer
- Guide
- Frokost og vand
- Lån af udstyr
- Skovleje til Vallø Stift.
Beløbet er ekskl. billetgebyrer.
Tilmeldingsfrist: 1. maj
Klik her for at læse handelsbetingelser
Venteliste
Er turen udsolgt, kan du komme på venteliste. Det sker at nogle fx bliver syge og må melde afbud. Så formidler jeg gerne kontakt mellem disse personer og dem på ventelisten.
Du tilmelder dig ventelisten ved at trykke på knappen Book billet.
Aflysning
Der sker normalt ikke aflysninger på grund af vejret. Skulle det ske, får du direkte besked pr. sms og du får alle pengene retur.
Deltagerantal
Turen gennemføres ved 8 tilmeldte. Der er max 16 deltagere.
Toiletforhold
Der er toiletter i Vallø slotpark, som burde åbnes 1. maj, medmindre der stadig er risiko for nattefrost.