fbpx

Jeg plejede at være über social. Hver dag. Hele tiden. Skole, arbejde, volleytræning, spejderlejre, højskole – jeg elskede samværet og fællesskabet og stod gerne og skraldgrinede midt i orkanens øje. Det var i samværet med andre, at jeg ladede op og nød livet.

Efter langvarig stress har det ændret sig. Nu lader jeg bedst op alene eller sammen med min nærmeste familie.

Jeg har haft svært ved at acceptere, at det har ændret sig, men med den øgede forståelse for hvorfor det er sådan og at det er helt normalt for stressramte, er det blevet lettere.

Krav-allergi giver pyjamasdage

At jeg bedst lader op alene skyldes blandt andet, at jeg er blevet en smule ”allergisk” overfor krav. Et par faste aftaler om ugen med møder, træning, selskabelighed eller afholdelse af mine ture med Klintetours – det er fint. Herefter er det bare dejligt –og nødvendigt- at komme hjem, hvor der ikke forventes noget af mig.

Jeg har haft svært ved at anerkende og acceptere mit behov for kravfrihed og ro – formentlig fordi det er diametralt modsat mine behov som yngre. Men på min uddannelse i Naturbaseret terapi og sundhedsfremme blev jeg undervist i stressramtes behov for netop dette og en enkelt illustration hjalp accepten på vej. Den viser 4 niveauer for deltagelse.

  • Nederste niveau er alenetid med ro og fordybelse, hvor mængden af input er reduceret til et minimum og der ej stilles krav til én.
  • Næste step er at være tilskuer. På afstand kan man iagttage andre, hvilket giver nogle input, men der er stadig ingen forventninger til én.
  • Herefter følger at være deltagende, hvor man er aktiv i samværet med andre.
  • På toppen er man den, som er ”på”.
Figur 1: Fire niveauer for deltagelse.

Fra: Pálsdóttir et al: The Journey of Recovery and Empowerment Embraced by Nature — Clients’ Perspectives on Nature-Based Rehabilitation in Relation to the Role of the Natural Environment. Int. J. Environ. Res. Public Health 2014, 11, 7094-7115.

 

Da jeg blev sygemeldt med stress befandt jeg mig helst i den nederste del af pyramiden. Jeg hvilede, mediterede, ordnede have og gik ture alene. Jeg havde ingen lyst til at være sammen med andre.

I naturbaserede forløb for stressramte er det lignende aktiviteter, der tilbydes deltagerne til at starte med. I Terapihaven Nacadia tilbød de sanselige nærværsøvelser, egen tid i terapihaven, natur- og havebrugsaktiviteter samt terapeutiske samtaler. Sådanne aktiviteter medvirkede til at styrke deltagerne mentalt og trin for trin magtede deltagerne flere og flere deltagende aktiviteter.

Samme udvikling er sket for mig selv. Nu er jeg heldigvis der, hvor jeg trives i alle 4 deltagelsesniveauer, men jeg skal bare ikke være for længe i toppen. Efter en dag, hvor jeg har undervist eller været til selskab, planlægger jeg en hjemmedag uden aftaler. Det er den balance mellem at være udadvendt og indadvendt, jeg stadigvæk har behov for.

Det har dog vist sig, at ikke kun jeg nyder en halvtom kalender. Mine børn elsker også vores ”pyjamas-dage”, hvor de føler, at de har al den tid i verden til at gøre, lige hvad de har lyst til. At have ”Kravfri tid” i kalenderen er måske en ligeså vigtig vane at give vores børn, som at børste tænder og spise frugt og grønt?

Kan du have glæde af færre aftaler og mere tid til afslappende aktiviteter, ro og eftertanke?

Jeg opdagede glæden ved stilhed

En anden årsag til at jeg lader bedst op alene er, at med langvarig stress fulgte lydfølsomhed. Høj musik, larmende børn, trafikstøj og andre menneskeskabte lyde går fortsat lige i mit nervesystem, som straks ruster sig til kamp mod ”faren”. Mine sanser skærpes, mit hjerte banker og jeg bliver urolig indeni.

Lignende oplevelser beskrives i et svensk studie fra en terapihave. Deltagerne havde ”utmattningssyndrom”. Før de blev udbrændte, havde de ikke været lydsensitive, men det var de pludselig blevet, og kunne nu generes af lyde, de ikke tidligere har lagt mærke til. Denne ændring i sensitivitet overfor lyde er et af kriterierne for at få stillet diagnosen Uttmattningssyndrom.

Med to børn og en mand, der kan lide høj musik kan jeg ikke slippe for støj, men flere tiltag har reduceret støjen.

  • Jeg købte som det første et sæt gode høreværn til mig selv. Det tager toppen af støjniveauet.
  • Ligeledes købte jeg et sæt hovedtelefoner, som lukker effektivt af for udefrakommende lyde. Så kan jeg lytte til meditationer relativt uforstyrret, selvom der er gang i huset.
  • Ungerne ser skærm med lav lydstyrke eller med høretelefoner på.
  • Leger ungerne vildt, smider jeg dem udenfor
  • Når manden spiller høj musik, går jeg en tur eller i haven
  • På dage hvor jeg kan mærke, jeg er særlig lydsensibel, melder jeg klart ud til familien, at i dag magter jeg ikke larm. Så tager de hensyn til mig.

Efter det har været nødvendigt at tage hensyn til min lydfølsomhed, har jeg dog opdaget glæden ved stilhed. Faktisk er stilhed nu en højt værdsat luksus for mig. Stilhed skal ikke forstås som fravær af lyde. For både mit eget vedkommende og de svenske deltagere er naturens rolige lyde en lise. Så ja tak til fuglefløjt, rislende vand og vinden i træerne.

Jeg opsøger målrettet naturområder, hvor naturens lyde ikke forstyrres af trafik og andre menneskeskabte lyde. Jeg er så heldig at bo på Stevns, som er rig på stilhed. Jeg søger særligt til Stevns Klint og skovene omkring Gjorslev Gods og Vallø slot for at vandre. Aaaaah, her er RO!

Filosoffen Friedrich Nietzsche vandrede i timevis alene i bjergene og erklærede, at: “Vejen til alle store ting går gennem stilhed”.

Kan du have glæde af mindre støj og mere stilhed?

Forkæl dig selv med stilhed og langsomhed

Filosoffen Morten Albæk skriver, at i vores samfund er det som om, at ”Travlhed er gud”.

Jeg tror dog, at vi er skabt til at være ”human beings” – ikke ”human doings”.

Stressepidemien har mange årsager, men en del af forklaringen er mangel på ro, langsommelighed og kravfrihed, tror jeg.

Jeg håber derfor, at du giver dig tid til at lave ”ingenting”. Giver dig tid til langsommelighed, eftertanke og ro.

Min mission i Klintetours er, at deltagerne oplever ro, velvære og fordybelse i naturen, som giver dem øget mentalt og fysisk overskud til at leve det liv, de ønsker sig.

Flere af mine deltagere har sagt, at de godt ved, at de har brug for langsomhed og stilhed, men de har svært ved at give sig lov til det i praksis. Derfor booker de en tur med Klintetours. Så er det en fast aftale, som ikke brydes på samme måde, som hvis de havde aftalen med sig selv.

Andre af mine deltagere har travlt og værdsætter, at jeg gør det nemt for dem at forkæle sig selv med langsom luksus, fordi jeg sørger for alt det praktiske: finder de gode lokationer, sørger for mad og udstyr samt rammerne for ro og fordybelse.

Hvis du vil forkæle dig med ro og fordybelse – så er du meget velkommen med mig på tur!
Med venlig hilsen
Anne

Leave a Reply